Bevogter luksushoteller med maskingeværer

Terroraktionen i Jakarta i sidste uge har medført et øget terrorberedskab på Bali, mest synligt i den internationale lufthavn, hvor der er skærpet bevogtning. På Bali husker man kun alt for godt de to bomber i Kuta for nogle år siden. De medførte ikke blot mange dødsfald, men også en stærk nedgang i øens turistmæssige indtjening med store konsekvenser for både de ansatte, som mistede jobbet, og lokale og udenlandske investorer.

Nu er politiet i højt beredskab. Mange hoteller har også skærpet bevogtning. På stranden ser man maskinpistolbevæbnede vagter ved luksushoteller side om side med turister i badetøj.

Indonesien har jo millioner af muslimer, og det anslås at måske 1.000 unge indonesere er rejst til Syrien for at kæmpe for den islamiske stat. I Indonesien er der grupper, som arbejder for et sydøstasiatisk kalifat, omfattende Indonesien, Malaysia – som også er muslimsk – og Philippinerne. Frygten er at de hjemvendende IS-krigere vil slutte sig til disse grupper. Der er et solidt fundament for radikalisering i Indonesien: Ungdomsarbejdsløsheden er stor. Mange unge forlader skolen, fordi de ikke kan betale skolepengene. Der er i tusindvis af desperate unge mænd, som ikke har nogen fremtid, og som derfor er lette ofre for radikalisering.

På Bali er størstedelen af befolkningen hinduer, og de lever fredeligt side om side med den muslimske befolkningsgruppe, der bliver større og større ved tilflytning, for Bali anses for at være et attraktivt sted at leve. Der er nu moskeeer overalt på øen. Den muslimske tilstedeværelse bliver mere og mere synlig – og lydlig. Problemet for hinduerne på Bali er jo, at de underkastes den muslimske lovgivning, som parlamentet i Jakarta vedtager. Man taler endog om “sharia turisme”, men det er blevet afvist af øens ledere.

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s