Ny plads, skæmmende installation

Installation ved ny bro

Den nye plads ved Inderhavnsbroen vil nok blive populær blandt hundeluftere, for dækket på pladsen er grus, og den nye installation på pladsen vil nok inspirere hunde til anale udfoldelser. Det er en skulptur, kaldet ’Full Length’, af Kirsten Ortwed, født 1948, lavet for 10 år siden til en udstilling på Statens Museum for Kunst, senere købt af Ny Carlsbergfondet og for et par siden foræret til Københavns Kommune, som nu genbruger den på den nye plads. Køn er den ikke, nærmest afskyelig. Den skæmmer pladsen. Den har efter bloggerens vurdering ingen kunstnerisk værdi. Statens Museum for Kunst ville forståeligt nok ikke beholde den, Carlsbergfondet anede ikke, hvad de skulle gøre med den, og så takkede Københavns Kommune desværre ja og fandt en plads til den.

Genstanden er 12,8 meter lang, nogle steder 2,30 meter bred, og sidestykkerne stritter nogle steder over en meter ud til siden. Den er støbt i bronze og lakeret sort. Den vejer tre tons.

Det havde jo været meget bedre med nogle bænke og nogle blomsterkummer. Man kan kun håbe, at kommunen snart fjerner møget igen.

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s