Ny bogsæson: 589 nye romaner

Antikvarboghandel Rue Delille

Franskmændene vender tilbage fra ferien i starten af september, la rentree, kalder de det, efter en august, hvor det meste af Frankrig har været på ferie. Det er starten på bogsæsonen, også kaldet la rentree litteraire. 589 nye romaner sendes ud til boghandlerne, ikke blot i Frankrig, men også i de fransksprogede områder – i Belgien, i Schweiz, i Canada og i Vestafrika. Heraf er 393 franske romaner og 196 oversættelser. Der må være et stort marked for oversættelse i Frankrig, for få læser udenlandsk litteratur på originalsproget. 68 af de nye, franske romaner er skrevet af debutanter. Hvilken høst!

Ingen kan jo nå at læse alle de nye bøger, end ikke blot de franske, så det må antages, at de litterære prisuddelere, som skal på banen de næste måneder, nu beskæftiger en del smagsdommere, konsulenter, som kan give indstillinger til priserne. Der er otte på stribe i dette efterår, den vigtigste er nok Prix de l´Academie Francaise, som uddeles 29. oktober 2015.

Informationsgiganten Fnac – bøger, IT, media – har netop givet sin Prix Fnac 2015 til

fnac

La septième fonction du langage, en roman, skrevet af Laurent Binet, som allerede har fået Concourt-prisen for en anden roman. Den nye roman om sprogets syvende funktion, handler om et fransk ikon, Roland Barthes, filosof, linguist, som blev dræbt den 25. februar 1980, da han var på vej til en frokost med sin ven, Francois Mitterand. Romanen kommer rundt i det meste af den daværende, franske litterære og politiske verden, og den har vakt betydelig opsigt.

De mange nye bøger kommer jo nok ikke på hylderne foreløbig i den antikvarboghandel, som ses ovenfor. Den ligger i Rue Delille i Nice, og den er et sandt mekka for bogorme. Der hersker et ubeskriveligt kaos inden døre, bøger overalt, et kolossalt rod, men ejeren, som konstant har en cigaret i munden, hævder at han straks kan finde en given bog. Fandt faktisk en førsteudgave af en roman af Raymond Radiguet, en af Cocteaus kærester, til bare 13 euro. Antikvarisk, men nye bøger er også billige i Frankrig, fordi oplagene er store og momsen lav.

Kilder: Tidskrifterne Lire, Magazine Litteraire  og Books. wwwpagesdeslibraires.fr

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s