Statsligt dyneløfteri og overvågning

Tog nogle måneder i vinterhi i Fjernøsten – byttede den danske vinter ud med palmesus og varmt vand i swimmingpoolen. Lejede under mit fravær lejligheden i København – tidsbegrænset – til en udlænding, der skulle arbejde nogle måneder i en dansk virksomhed. Det udløste følgende henvendelse fra Udbetaling Danmark – elektronisk post fra e-boks.dk:

Vi har fået oplyst fra folkeregistret, at du fra 15. november 2014 ikke længere bor alene på din adresse. Det kan have betydning for din pension, om du lever sammen med en anden. Vi ønsker oplyst, om du fortsat er enlig. Hvis vi ikke hører fra dig inden for 14 dage, behandler vi din sag ud fra de oplysninger, vi har. Det betyder, at vi kan beslutte at beregne din pension efter pensionslovgivningens regler for samlevende. Vær opmærksom på, at forkerte eller manglende oplysninger kan betyde, at du skal betale penge tilbage.

Skyndte mig selvfølgelig at svare, at jeg sandelig ikke levede sammen med nogen. Er stadig enlig! Forklarede om rejsen og udlejningen. Så fik jeg en ny henvendelse fra udbetaling Danmark:

Du bedes kontakte Udbetaling Danmark vedrørende din rejse. Se nedenstående vedrørende bl.a udenlandsrejser. Det kan oplyses, at et ophold i udlandet kan anses som midlertidigt hvis du normalt bor fast i Danmark, og hvis du rejer flere gange, må hver rejse ikke overstige 3-4 måneder. De samlede udenlandsrejer må højst vare 6 måneder i løbet af et år. Du bedes oplyse Udbetaling Danmark hvornår du er udrejst og hvornår du påtænker hjemrejse.

De kan hverken sætte kommaer eller skrive korrekt dansk i Udbetaling Danmark. Udenlandske rejer – hvadbehager? Og så tiltales man med ”du”. Det opfattes som påtrængende og nedladende.

Og det var ikke nok. Udbetaling Danmark rettede også henvendelse til min sagesløse lejer i København, som stod helt uforstående over at skulle forklare – på dansk – om sin adfærd i Danmark.

Problemet er jo, at man får mindre folkepension, hvis man er samlevende. Og at folkepensionen skæres ned eller helt bort, hvis man forlader fædrelandet i længere tid. De regler giver så anledning til dyneløfteri og overvågning. Usmageligt. Orwellsk. Meget ubehageligt. Åh, Danmark.

Advertisements

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s