De laver vin på Bali

Vinstokke på Bali

Det lange vinterhi på Bali forudsætter jo, at man lægger mange af sine vaner om: Ingen morgenavis, ingen dansk TV-avis, ingen apero før middag, ikke vin til maden… Det viser sig hurtigt, at man sagtens kan leve med nye vaner. Vel kan man ikke få kir og franske vine, men der er skam balinesiske vine, og det er rigtig hyggeligt at opdage dem.

ourvineyard1

Vin på Bali går tilbage til den koloniale fortid. En hollandsk missionsvirksomhed, Eucharist, ønskede i 1900-tallet vin til brug for religiøse begivenheder, og det var starten på vinproduktionen. Den findes på det nordlige Bali. Der er omkring 1000 hektar vinmarker i Buleleng-området på Bali, og de dyrkes af omkring 3.000 vinbønder. En gennemsnits vinbonde på Bali kan sælge 30 tons til en værdi af 150 mio rupia i én høst. Og der kan høstes tre gange om året, for det tropiske klima på Bali ændrer sig i subtropisk retning i det højtliggende egne op mod vulkanerne. Der er kun 110 dage mellem hver høst.

Der dyrkes mange forskellige druer. En er den grønne Moscato, sød med en sur snert, velegnet til hvidvin. En anden, kendt som Singaraja sort drue, også kaldet Alphonse Lavallee-druen, fremavlet af Alphonse Lavallee, søn af en fransk 1800-tals industrialist. Han krydsede Muscato hamburg og Kharistvala kolkhuri fra Georgien.

Vinbønderne sælger som hovedregel deres druer til en grosserer, for eksempel Asteroid Vineyard, som har 215 vinbønder som samarbejdspartnere i Buleleng-distriktet. Asteroid køber vin for en lokal producent, Sababay i Gianyar. opkaldt efter en bugt på Bali, Saba.

aga-redaga-whiteI nyere tid var pioneren Hatten Wines, grundlagt af en balineser, Ida Bagus Rai Budarsa i 1992, som hidtil havde produceret en lokal drik, brem, produceret af lagret ris. Han blev inspireret af en australsk forretningsmand, som pegede på, at turisterne på Bali savnede vin, som ellers kun kunne fås til fantastisk høje priser for importeret vin på flaske – i dag for eksempel 250 kr. for en flaske fransk Beaujolais fra Georges Dubeuf. Budarsa samarbejdede med en fransk vinekspert, Vincent Desplat, som nu arbejder for konkurrenten, Sababay. Hatten er japansk og betyder ”voksende”.

Hatten startede med at producere rose, senere hvidvin. Budarsa blandede Kediri og Alphonse druer og skabte derefter Alexandria og Aga hvidvin, som stadig kan købes på Bali. Hatten producerer nu over en million flasker vin om året; kapaciteten er 500 flasker om dagen. Vingården har 56 ståltanke til produktionen. Hatten har egne vinmarker, 15 ha i Singaraja, hvor der kan høstes 400 tons druer om året.

Sababay ståltanke

 

Hatten har nu konkurrence fra Sababay, Plaga og Artisan Estate. De to sidste benytter druer fra Australien og Chile, men vinen produceres på Bali. Hatten har også en sekundær linje, Two Island, som bruger druer fra Australien, shiraz, chardonnay, cabernet merlot og riesling.

Yhan Handoyo har skrevet en bog om vin, Rahasia Wine (The Secret of Wine), hvori han anslår det årlige forbrug af vin på Bali til 21 millioner flasker om året. 60% af dem importeres fra Australien. Det er selvfølgelig først og fremmest turister og fastboende udlændinge, der køber vin, men også den voksende middelklasse har smag for vin. Der er på Bali en tradition for at man samles sidst på eftermiddagen, efter arbejde, for at drikke, tit fra et lille glas, sloki, shots, som går fra mand til mand. Oprindelig brem og arrak, nu også den lokale vin.

 

Hattens vine har vundet i kvalitet de sidste år. Deres rødvin var stort set udrikkelig for et par år siden og er stadig langt fra et godt glas. Hattens hvidvin er derimod ok – men heller ikke mere – til en apero. Plaga er lige nu den bedste lokale vin, den hvide lidt sød, den røde med megen frugtsmag. De balinesiske vine bør opbevares i køleskab og nydes kolde.plaga_chardonnay.


T

 

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s