Folkelig protest mod inddæmning af bugt på Bali

Kort over åstedet Reclaim_Island_Project_-_B

Øverst ses projektets placering på landkortet. Nederst en kunstners gengivelse af projektet.

En lille gruppe ildsjæle har mobiliseret en stærk folkelig modstand mod et kontroversielt projekt, som vil konvertere 700 hektar mangrove og hav ved inddæmning af Benoa Bay ved Balis sydspids. Det inddæmmede område skal være et turistområde med golfbaner, hoteller, luksusshopping og seværdigheder – plus en racerbane og en forlystelsespark. Området svarer til 400 fodboldbaner. Det er private investorer, samlet i et såkaldt Graha Network, som står for projektet, der løber op i Rp 30.000 milliarder (2500 millioner dollar). Netværket har overladt arbejdet med projektet til et udviklingsselskab, Tirta Wahana Bali Internasional, som ledes af en lokal matador, Tomy Winata.

Planen blev godkendt i 2012, efter at forskere på Udayana University på Bali i en 73 sider lang rapport hævdede, at inddæmningen ville yde beskyttelse mod tsunamier. Kort efter at tilladelsen blev givet, satte miljøgrupper spørgsmålstegn ved undersøgelsens resultater, idet de gjorde gældende, at inddemningen vil være en økologisk katastrofe.

Direktøren for den indonesiske fond, Conservation International, Ketut Sarjana Putra, talte imod planen sidste år efter at modeller havde vist, at projektet kunne afbryde vandkredsløbet, så havvand kunne oversvømme lavtliggende områder i Kuta og Denpasar. – »Hvis den planlagte 838-ha regenerering finder sted, den der vil konvertere 75 procent af området til land, kan vandstanden stige med 1,6 meter,” sagde han til Jakarta Post. Han pegede på, at projektet også vil bringe koralrevene i bugten i fare.

Klip af plakater

Men der er flere meninger om den sag.

Leemarvin Lieana, som arbejder for Tirta Wahana, har sagt, at hvis bugten får lov til at blive liggende i sin nuværende tilstand, kan økosystemet nedbrydes yderligere på grund af ulovlig mangrovehugst og henkastning af affald. – For ikke at nævne sedimenteringsproblemet, der vil gøre hele bugten tør indenfor 10 år”, sagde han.

TWBI har netop holdt et seminar i Denpasar, hvor nogle miljøeksperter gav det kontroversielle projekt grønt lys.

Dietrich Geoffrey Bengen, professor i kyst- og marine økologi i Bogor Institute of Agriculture (IPB), mente, at inddømningen vil puste nyt liv i miljøet, i stedet for skade det. Han citerede et eksempel på, hvordan en ø i bugten, Pudut øen, fortsat eroderer væk på grund af de stadig mere magtfulde bølger. Så er der også spørgsmålet om naturlig bundfældning, hvilket gør det vanskeligere for de lokale fiskere at sejle i området. – Det bliver sværere nu for havvand at nå mangroverne, sagde han. Sedimenterne skal skylles væk.

Buffer øer indgår i forslaget om genvinding. Projektet kan afbøde stærke bølger, som vil forværre det kystnære slid og erosion, tilføjede han. Han mente, at fiskerne kan få mange fordele, såsom at blive guider til fisketure.

Herman Wahyudi, en geo-egineering professor fra Surabaya s November 10 Institute of Technology, eller ITS, sagde at offentligheden er blevet “allergisk” overfor udtrykket “genvinding”, som er det ord, debatten bruger om inddæmningsprojektet.

Han sagde, mens det var sandt, at projekter i fortiden var blevet gennemført uden hensyn til miljøødelæggelser, er dette ikke længere tilfældet, især ikke med TWBI ved roret.

Projektet tager højde for tekniske detaljer og potentielle virkninger af genvinding, herunder planen om at skabe flere små øer og kanaler, som tillader kontrolleret indtrængen af havvand i bugten, og det vil gøre det muligt at plante mangrove langs den oprindelige kyst. – Ifølge planen vil de inddæmmede øer være højt nok over overfladen af havet, så bygninger og faciliteter vil give gæster og beboere tilstrækkelig læ fra en potentiel tsunami. Området er faktisk i en tsunami-farlig zone, tilføjede han.

Ikram M. Sangaji, leder af Denpasar kontor i Coastal and Marine Resources Empowerment Agency (BPSPL), sagde, at han ingen skade så i udviklingen af kystområderne, så længe de var bæredygtige. – Ressourcerne skal have økonomisk værdi. Miljøet skal skabe merværdi [til lokalsamfundet], sagde Ikram.

TWBI direktør Heru Budi Wasesa hævdede, at genvindingsprojektet ikke vil skade miljøet og samtidig ville gavne de lokale.

Balis guvernør, Made Mangku Pastika, udstedte i december 2012 en tilladelse til Tirta Wahana Bali Internasional til at udnytte området til et udviklingsprojekt.

Efter protester fra både lokalsamfundet og miljøgrupper, Made tilbagekaldes tilladelsen, men senere udstedtes i september 2013 en anden tilladelse, som giver TWBI lov til at udføre en forundersøgelse for projektet.

De lokale myndigheder, Badung Regency og Denpasar kommune, har udpeget Benoa Bay som et fredet område. Dette er også tilfældet i en præsidentforordning nr 45/2010, som afsætterProtestmarchTanjung Benoa som et fredet område.

Men i maj i år underskrev den nu afgåede præsident Susilo Bambang Yudhoyono en forordning nr 51/2014, som reviderer den tidligere forordning, idet fredningen ophæves samtidig med at der gives tilladelse til udvikling i “del af” omkringliggende, beskyttede arealer. Desuden er det 1.375 hektar Forest Park Ngurah Rai mangroveskov frataget sin beskyttede status, mens de kystnære områder i Benoa Bay er nedgraderet fra et “vand fredet område” til en “bufferzone” med mulighed for aktiviteter til “genoplivelse” af området, herunder genvinding af 700 hektar Benoa Bay.

Protestbevægelsen appellerer nu til den nye præsident, Jokowi, om at tilbageføre forgængerens dekret. Kampråbet lyder: Tolak reklamasi! (Afvis genvinding). Alternativet er at føre en retssag ved domstolene. Her er problemet, at korruption er udbredt i retssystemet. Den folkelige protestbevægelse står overfor investorer, som sagtens kan betale dommerne for at få den dom, de ønsker. Indonesien er et af verdens mest korrupte lande, og justitsvæsenet er et af de steder, hvor korruptionen trives bedst.

Plakat i Petitenget

Protesterne kommer fra folk, der er grupperet under en balinesisk aktionsgruppe, ForBALI, som er en tværsektoriel, civil alliance, bestående af grupper af studerende, ikke-statslige organisationer, musikere, kunstnere og andre, som beskæftiger sig med miljø på Bali, og som tror, at den planlagte genvinding af 838 hektar jord i Benoa Bay er en del af en uansvarlig miljøpolitik, der vil ødelægge Bali.

Guvernøren ønsker med inddæmningen at udvide landet, siger Wayan Gendo Suwardana, lederen af Bali-afdelingen i det indonesiske Forum for Miljø, eller Walhi. – Men han glemte at nævne, at denne genvinding vil få havet til at forsvinde. Det er et hav med mange sociokulturelle funktioner, som er vigtige for de lokale folks liv. Bugten er fortsat et af de få steder i det tætbebyggede sydlige Bali, hvor traditionelle fangstmetoder stadig praktiseres. Hundredvis af fiskere samles ud for kysten fra eftermiddag til aften under lavvande for at fange fisk, rejer, krabber og at indsamle tang. – Denne kultur og den type fiskeri bør ikke udslettet bare sådan. Disse fiskere kan ikke med det samme klare overgangen til turismearbejdere. Det giver ikke mening, siger Gendo.

Kritikere siger, at oprettelsen af små nye holme i midten af bugten vil skade Balis kyst, fra Kampung Bugis Benoa til Tuban, Kuta og Serangan, hele vejen igennem til Sanur.

De skiftende tidevandsmønstre vil også øge risikoen for oversvømmelse af landingsbanen i Ngurah Rai International Airport, siger modstanderne.

Et andet stridspunkt er en påstand om, at jorden vil blive overdraget til det lokale samfund efter en periode på 50 år. Men insidere siger, at der er en skjult aftale på plads mellem TWBI, landsbyens ældste og lederen af Benoa Bay Community Empowerment Group (LPM), der siger noget andet.

Plakater reklamasi

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s