Dije kejang Rinso-e? Cang kar ngumbah Honda-ne!

Oversættelse: Hvor har du sat Rinsoen? Jeg vil vaske min Honda.

Morgenkonversation på Bali. Der er bare det ved det, at de slet ikke bruger Rinso vaskepulver, men et helt andet mærke, og at han ikke har en Honda, men en Yamaha. Forklaringen er, at nogle varemærker er blevet betegnelser for varearten. Rinso kan således betyde et hvilket som helst vaskepulver og Honda er noget, man kalder alle motorcykler, uanset mærke.

Andre eksempler: Et kamera er et ”Kodak”, for det var det første kamera, som balineserne stiftede bekendtskab med, og det var også den film, de først brugte. Fotohandleren kaldte sin forretning for ”Kodak”. Tandpasta hedder ”Pepsoden”, også selvom man bruger et helt andet mærke. Sæbe ”Gip” efter Giv. ”Aqua” er drikkevand, og det er det dominerende mærke på en ø, hvor man som udlænding – som mange lokale – ikke drikker vand fra hanen, også selvom der nu er mange købemærker at vælge mellem. ”Ayam KFC” er paneret og grillet kylling som man køber den i KFC, også selvom man henter den i en lokal warung.

Forsker man i denne morsomme, folkelige (u)vane, vil man måske finde ud af, at sprogbrugen på Bali undergik en forandring, da udenlandske varer fandt vej til øen i 1960-erne. Det var dengang turismen med krav om adgang til vestlige varer og en lokal efterspørgsel efter importerede varer var i sin vorden. De første udenlandske varer gav navn til produktet, uanset senere konkurrerende mærker. Det er bemærkelsesværdigt, at det har holdt så længe.

Balineserne er i øvrigt glade for at generalisere. De kalder alle udlændinge over én kam ”bule”, eventuelt alternerende med ”toris”, tourist. Er man balineser og har lidt hvid hud, kan man blive kaldt ”cina” – kineser – eller ”jepang” – japaner.

  • Vil du have masako i maden, spurgte en ven, der havde inviteret på middag.
  • Hvad?
  • MSG. Monosodium glutemate. Smagsforstærker. Importeret fra Japan. Det er blevet en stor ting i Indonesien. Vi putter det i maden, så smagen bliver stærkere. Vi kalder det masako, for det var det første, ledende mærke, der blev importeret. Du kan købe det overalt. Det koster kun nogle få ører i små pakker. Nogle kalder det ”stupid powder”, fordi det angriber hukommelsen – eller rettere evnen til at huske. Det er vistnok ikke godt for børn.

Senere efterforskning i turistomådet på Bali har vist, at MSG bruges i masser af husholdninger og i mange små, lokale restauranter, warungs, endda også i restauranter med internationale gæster. Det kan mærkes på smagen, og en sideeffekt er stærk tørst. Dette sidste behøver jo ikke være en ulempe.

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s