Dyrere benzin giver protester

Trafik

Myldretid på Jalan Raya Kerobokan på Bali. Mange motorcyklister kører med en kirurgmaske, så de undgår at få udstødningsgas i lungerne

Det store samtaleemne på Bali lige nu – og formentlig i hele Indonesien – er en forhøjelse af benzinpriserne efter regeringens beslutning om at skære 30 procent af det beløb, hvormed staten susidierer benzinpriserne. Den nye præsident, Joko Widodo, vil bruge det sparede beløb i produktive sektorer. – Nu kan vi bygge skoler for de unge og hospitaler for de gamle i stedet for at brænde pengene op i trafikpropper, hed det i en af kommentarerne i dagens udgave af Bali Post. Subsidierne har tidligere slugt så meget som 20% af statens budget.

Der protesteres selvfølgelig mod forhøjelsen af benzinpriserne. Morgenens taxichauffør var slet ikke tilfreds med at blive afregnet efter taxameteret. – Jeg sætter penge til, sagde han. Jeg bliver bankerot! Og de fiskere i Lovina på Balis nordkyst, som sejler turister ud for at se – og høre – delfiner i de tidlige morgentimer, vil forøge billetprisen med 10.000 rupia fra de nuværende 60.000 rupia, små 30 kr. På et helt andet plan forøgede Indonesiens nationalbank i går sine rentesatser. Den toneangivende rente blev forøget med 25 basispoint til 7,75%. Formålet er at imødegå inflation, som i år skønnes at blive 7,7 – 8,1%. Banken forventer en vækst i Indonesiens økonomi på 5,1% i år.

Den nye præsident, Joko Widodo, som i folkemunde hedder Jokowi, har ført valgkamp på ønsket om omfattende reformer i Indonesien. Han har tidligere været borgmester i Solo og guvernør i Jakarta på Java. Han vil nu lancere en hjælpepakke for de fattigste, herunder familievelfærdskort og sundhedskort.

Der er så godt som ingen offentlig transport på den sydlige, folkerige del af Bali, og folk er derfor helt afhængige af deres motorcykler og biler. De senere år har der være en enorm vækst i antallet af motorcykler og biler. Chefen for landsdelens kommunikationsstyrelse, Wayan Weda Dharmaja, siger at problemet netop er denne vækst, som ikke har noget sidestykke i udviklingen af infrastrukturen. – Vore veje kan simpelthen ikke bære den trafik, de udsættes for, siger han. Derfor går trafikken i stå.

Måske får prisforhøjelserne folk til at finde alternativer, men det er nok tvivlsomt, for benzinprisen er stadig lav. Under 5 kroner per liter.

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s