Det er stadig sommer i Nice. Denne eftermiddag 28 grader på termometeret på nordvæggen, vandet i Middelhavet 24. Der er færre turister, god plads på stranden og på cafeerne. Operaen har startet sæsonen med koncerter af Berlioz, en af de få store, franske komponister. Frugtmarkedet byder på et orgie af sene sommerfristelser, for eksempel kantareller fra Provence.