Røde heste på Kongens Nytorv

Røde heste 2

Det tidligere så smukke Kongens Nytorv lider jo stærkt under Metro-byggeriet, som har forvandlet en stor del af pladsen til en rædselsfuld og meget støjende byggeplads. Den flotte rytterstatue af Christian V fra 1688 er blevet indespærret på Krinsen bag det høje, grønne byggehegn. Nu skal den stakkels tilbageværende del af pladsen forskønnes, og det sker med tolv røde plastikheste i fuld størrelse.

Hestene skal midlertidigt bo i et hjørne på 10 x 10 meter ved Strøgets udmunding. Installationen hedder ‘Højt til hest som Kong Christian’, og den er udført af 1:1 Landskab og finansieret af Indre By Lokaludvalg og Metroselskabet, som har haft 46 projektforslag i en konkurrence om at skabe et midlertidigt byrum ved Kongens Nytorv.

Ideen er at skabe et eksperimenterende og opsigtsvækkende rum i byen, som giver nye muligheder for ophold og interaktion mellem mennesker. Det vindende projekt bygger ifølge lokaludvalget på en unik, humoristisk og gennemført idé om at opsætte en flok hestefigurer i fuld størrelse på pladsen. Hestene skaber illusionen om, at de kommer ridende ud fra byggehegnet og Krinsen, som en symbolsk frisættelse af rytterstatuen af Kong Christian V, der står indespærret bag de grønne vægge.

Projektet ”Højt til hest som Kong Christian” bliver indviet fredag den 15. august fra klokken 16.00-18.00 på Kongens Nytorv, hvor der bydes på taler, drinks og masser af heste.

Hestene er af forskellige racer og størrelser. De skal bo på pladsen i de to år, som byggeriet desværre endnu vil vare.

Røde heste 1

 

 

 

Advertisements

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s