Tilbagelænet idyl

Lagunen

 

En lang weekend et fredeligt sted på Bali – Candidasa. En tilbagelænet idyl, i sin tid en fiskerlandsby, nu et turistmål, men fjernt fra det myldrende turistliv i Kuta og Seminyak. Candidasa er for de turister, som vil have fred og ro. Et rigtig godt sted at tilbringe en måned tid, medens vinteren hærger i Europa. Det var da også typisk, at de fleste gæster på hotellet i Candidasa var ældre hollændere på langtidsophold.

Candidasa har en lagune, men er ellers en stribe huse på hver sin side af en hovedvej fra det sydlige til det nordlige Bali. Hoteller og restauranter dominerer området omkring lagunen. Det er et billigt sted: En hytte – bygget af bambus – med havudsigt til et par hundrede kroner, dog kun med koldt vand. Og en tre retters middag til 25 kroner!

Da Candidasa blev udviklet fra fiskerleje til turiststed, hentede man byggematerialer ude i revet. Det skulle man aldrig have gjort! Da revet forsvandt, forsvandt stranden også. For at standse havets indhug har man bygget nogle afskyelige betonklodser ude i vandet. Så strand er der ikke, men de fleste hoteller tilbyder solbadning under parasoller på en kaj ved vandet.

Kysten

 

Man kan gå nogle dejlige ture i og rundt om Candidasa, som er omkranset af rismarker. Går man mod nord, ender man i en skov med nogle få hoteller og villaer for til sidst at komme til et tempel på en høj odde ude i havet. Og går man sydpå, kan man se de karakteristiske småhøje, som området er rigt på.

Rismarker

Advertisements

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s