Camus 100 år

9782070628704 camus tegneserie

Frankrig fejrer i år 100-året for forfatteren og nobelpristageren Albert Camus fødsel. Han døde ung, allerede i 1960, kun 46 år.

Bloggeren læste Camus for mere end 50 år siden, inspireret af en fransklærer ved Institut Francaise i København, dengang domicileret i Rosenvænget på Østerbro. Fransklæreren påstod, at L´Etranger var let at læse, og det var ikke helt urigtigt. Læser nu, at denne roman, der også er filmatiseret, er en storsællert overalt i verden, oversat til 60 sprog, solgt alene i Japan i mere end fire millioner eksemplarer. Hans arvinger må kunne leve af royalties.

I 100 året kommer der nye udgivelser af hans bøger – tre romaner, fire essays og tre bind Carnets, dagbogsnotater a la Kirkegaards Diapsalmata og Paul la Cours Fragmenter. Der er også en ny udgave af hans journalistik fra Combat, og det er spændende at læse hans indlæg, også selvom man ikke har et godt kendskab til fransk indenrigspolitik i sidste århundrede. Han var jo levende optaget af den franske kolonikrig i Algeriet, hvor han blev født og boede som barn og ung.

Han var i et par år medlem af det franske kommunistparti og ven med Jean Paul Sartre, der på sin side sagde nej tak til nobelprisen. Han blev ekskluderet af kommunistpartiet på grund af sin holdning til det stalinistiske diktatur og uven med Sartre efter udgivelsen af L´Homme revolte, hvori han gjorde op med kommunismen. Bogen affødte en nu berømt polemik efter en særdeles kritisk anmeldelse i Sartres Temps Moderne.

Og oven i al det en strøm af biografier og særudgivelser. To af de seriøse ugeblade har udgivet særnumre med stof af og om Camus. Tidskriftet Philpsophie tager prisen med imponerende 158 sider. Man imponeres af den rigdom, som fransk kultur kan opvise.

Og så er der også kommer tegneserier! To af hans romaner er blevet brugt som inspiration for tegneserier, flotte bøger med fine tegninger. Teksten er selvfølgelig stærkt forkortet og noget redigeret, men de berømte, indledende ord fra L´Etranger er der: ‘I dag er mor død’.

bd-l-etranger-le-roman-d-albert-camus-adapt-par-jacques-ferrandez,M108656

Advertisements

Om nyhavn

Mand, dansk, født 1941. Uddannet som journalist, har arbejdet syv år i dagspressen. Medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og i Afrika, har boet to år i Zambia. Cand. jur. fra Københavns Universitet. Praktiserede i mange år som advokat med møderet for Højesteret.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s