Der er ingen restauranter i denne balinesiske landsby. Restaurant forstået som et sted, hvor man går hen, ser et menukort, bestiller og får serveret. Nogle af de lokale restauranter er mobile – her ses en af dem. Kokken har kun een ret på menuen: Ris og kødboller. Konkurrenten nedenfor byder på ris og grilstegt kylling på spid. De kører fra den ene ende af landsbyen til den anden, ringer med en klokke for at gøre opmærksom på chancen for mad.

Maden er god nok. Har smagt. Kokkens problem er hygiejnen, for der er jo ikke opvaskefaciliteter. Vil man have maden med, kan man undgå tallerkenen og få dagens ret i karduspapir.

Alternativet er mad fra en warung, en bod på drikkevarer, varme og kolde, og balinesiske retter, for eksempel ris og kødboller eller ris og kylling.Her er hygiejnen bedre, men opvasken er i koldt vand. Og håndvask…

Både de mobile restauranter og boderne har stor søgning. Det er almindeligt, at man baserer sin madforsyning på disse leverandører. Og det er billigt – nogle få kroner for et måltid.

Bloggerens balinesiske hus ligger på toppen af en skrænt, og i bunden af skrænten løber en flod. Der er ikke så meget vand i den endnu, for regntiden er endnu ikke begyndt. Belum, som de lokale siger – de kan ikke lide at sige nej, og det er måske et nationalt kendetegn, så de siger “ikke endnu”. I løbet af dagen når stemmer fra floden op til huset – børn, der leger, folk, der taler eller synger.  For floden er ikke bare en flod, den er også en mandi, et udendørs badeværelse, hvor man kan vaske sit tøj eller tage bad. Og en herlig legeplads for de lokale unger. Her er en ung fyr i fuld gang med sit bad.

En fastboende bekendt sagde engang, at ethvert barn kører motorcykel på Bali. Her er et bevis: De to purke erkendte at være langt fra de lovpligtige 18 år, men det bekymrede dem slet ikke. Og den unge fører udviste da også betydeligt mesterskab i håndteringen af faderens motorcykel. De var lige blevet sendt en tur til købmanden.

Vel ankommet til Gudernes Ø er opgaven at finde et hus, og den første beslutning om det er jo stedet. Har tidligere boet i den sydlige del af øen, ved vandet, og midt inde på øen, i kunstnerbyen Ubud. Savnede rismarkerne i Ubud, når domicilertet var i syd, savnede vandet – og stranden – i Ubud. Begge dele kan findes nord for turistområderne i syd, i Changgu-området, også kaldet junglen. Så her blev området gennemtrawlet. Og det lykkedes at finde et hus, endda til en forniftig penge, med egen swimmingpool, 10 minutter fra stranden og 30 minutter til turistområdet i syd. Her ses poolen, i baggrunden en gazebo. Huset ligger i en landsby, hvor tiden har stået stille meget længe. Heldigvis fjernt fra dyrehavsbakken i Kuta med larm og ballade. Kuta og Seminyak er præget af stærk traffik og forurening. Uha.

Klokken er lidt over fem meget tidlig morgen. Det store Singapore Airways fly fra Koebenhavn er lige landet efter 12 timer i luften. En helt problemfri tur med venligt kabinepersonale og egentlig ret god plads til benene. Jo, forresten, der var et problem: Hovedtelefonerne til det meget beroemmede underholdningssystem (skaerm i saedet foran) virkede ikke. Straks kom stewardessen med kompensation: En gavecheck paa 50 USD at bruge i flyets butik. Det blev til en flaske avanceret herreduft!

Nu er der fire timer til flyafgang til Bali, Gudernes (og min) Oe. For kort tid til en tur til byen, lang tid t vente. I baggrunden spiller en pianist vistnok Beethoven paa et sort koncertflygel. Det kan man jo lytte til, der staar laenestole omkring ham. Hvilken fantastisk lufthavn. Den nye terminal 3 er futuristisk, meget flot. Og efter musikken er der computerforretninger og boghandler at studere. Saa den tid gaar nok.

Det er svært at holde sig i fortsat forsætlig uvidenhed – en kunstart, som beherskes af de fleste advokater -  om de store ting, som for tiden foregår i Kongens eller rettere OLs København. Der er politi overalt. Her antruffet på Kongens Nytorv overfor hotel d’Angleterre, hvor der tilsyneladende bor mange celebriteter. Politifolkene har parkeret motorcyklerne og slapper af en stund. Måtte de få meget lidt at lave de næste dage.

Det københavnske bådfolk er – for at sige det mildt – ikke positive overfor tanken om nye broer over Københavns havn. Problemet er, at broerne nok ikke vil kunne åbne, som for eksempel den nye bro ude ved Sluseholmen ikke kan det. Og hvis de bliver bygget, så de kan åbnes, vil det betyde ventetid for sejlerne, for broerne bemandes nok ikke, så broåbneren skal tilkaldes..

Der er flere projekter:

1. Cykel- og gangbro over havnen – Projekt foreslået af A.P. Møller & Hustru  Mc-Kinney Møllers Fond – 3 X Nielsen og 2. Broforbindelse fra Nyhavn til Christiansholm på Holmens sydende, samt klapbroer mellem Christiansholm, Dokøen og Arsenalø. Desuden er der 3.  Kvæsthusprojektet – Projekt foreslået af Fonden Realdania, udformet af Lundgaard & Tranberg, omfattende en plads, parkeringskælder og bådehavn ved Kvæsthusmolen, samt bro mellem Kvæsthusmolen og Dokøen.

Foreløbig er der udskrevet en konkurrence, som skal udpege projekterne. Afgørelsen træffes af Københavns kommune i efteråret. Det ventes ifølge en rapport fra COWI, at 2.000 cyklister vil bruge de nye forbindelser. De benytter i dag Knippelsbro. Så det er cyklisterne mod bådfolket.

Weekendvejret har jo været gråt og halvtrist, og det kan være et varsel om det kommende efterår. I næste uge er det  allerede oktober, november lurer forude. I afvigte uge var vejret af og til sensommerligt. Her er et billede med sol. Det er taget fra den maritime HT-rute fra Nyhavn til Sluseholmen, et fint. nyt initaitv, der udnytter havnens muligheder for at være en del af det københavnske trafiknet.

Alle taler om vejret – kan man gøre noget ved det? På Kongens Nytorv har CO+Life opsat en fotoudstilling – 100 steder at huske før de forsvinder.  Billederne fastholder steder, som er under forandring på grund af klimaskiftet. Det er meget smukke billeder, men der er dyster alvor bag dem. Hensigten er ikke at vise dommedag, men at få folk til at engagere sig i miljødebatten, siger arrangørerne, der bistås af Care Danmark, som bidrager med tekster. Læg vejen forbi og se nogle meget flotte fotos – og få noget at tænke over.

Der er jo hård konkurrence mellem aviserne, og sidste træk i aviskampen er at – give aviserne væk. Ikke gratisaviser, men betalingsaviser, Politiken og Berlingeren. Det er selvfølgelig et forsøg på at få nye læsere, og prisen for en avis er en lille salgssnak med et billigt tilbud. Her tilbyder Rebecca En gratis Berlinger.