1,2 mio kolde ildsteder

Det blev sen middag for mange mennesker i Provence i går, da strømmen pludselig forsvandt sidst på eftermiddagen. Og blev væk i flere timer. 1,2 mio husstande var berørt. I bloggerhulen blev computeren pludselig meget sort, og naboens elektriske boremaskine blev helt tavs. Øv og hurra. Årsagen var en brand, som ramte to kabler, der leverer strøm til hele området.

Det var stadig over 3o gr i skyggen, så mange forretninger lukkede: Ingen air condition. Cafeer og restaurationer kunne kun servere kolde varer – men dem var der da også run på.

Sommervarmens hede nyhed er fund af gifte alger i Villefranche. Badning straks forbudt. Man frygter, at den vil brede sig, vandet er 25 gr, fin temperatur for gifte alger.

Franske forbrugere snydes igen

Den franske regering har nedsat momsprocenten på restauranter fra 19,6 til 5,5. Det gælder dog ikke alhokoliske drikke! Det er et led i stimulus-pakken. Var derfor spændt på, om yndlingsmenuen på yndlingsrestauranten var sat ned. Det var den ikke. Spurgte tjeneren, han spurgte le Patron, som forklarede, at der ikke var råd til nedsættelser, han havde ikke forhøjet priserne i flere år, nu fik han blot lidt kompensation, sagde han.

Nice Matin har lavet en mere omfattende undersøgelse af virkningerne af momsnedsættelsen. Mange nedsætter priserne øre for øre, men mange gør det ikke. Det er vel 50/50, skriver avisen. Så de franske forbrugere snydes igen. Sidst var da Frankrig indførte euroen. Da fik priserne er vældigt hop opad, de værste på 50%. Vi kan lære af det: Skal Danmark lade euroen afløse kronen – hvad nok er en god ide – skal det ske med en intens priskontrol. Der er brug for et prispoliti og strenge straffe for at score kassen!

En dansk student

Han kom gående lige imod mig på Avenue Jean Medecin i Nice. En høj, lyshåret fyr med en dansk studenterhue på hovedet.

• Til lykke med huen, sagde jeg på dansk, da vi var ud for hinanden.

• Tak, sagde han forbavset og standsede.

• Er du lige kommet, spurgte jeg?

• Ja, svarede han, med toget fra Paris. Jeg fik stjålet alle mine penge i toget.

Han så meget ked ud af det.

• Jeg faldt i søvn i toget, sagde han. Jeg var hele natten på banegården i Paris, for toget gik meget tidligt, og så sparede jeg en nat på hostel. Men så faldt jeg i søvn i toget, og da jeg vågnede, var min tegnebog væk. Den lå i en lomme i min rygsæk. Det kan også være sket på banegården. Der sov jeg også.

• Så nu har du ingen penge? Spurgte jeg.

• Næh.

• Pas og billet?

• Heldigvis intakt. Det lå alt sammen et andet sted. Kun pengene. Og mit Visakort.

• Du kan låne nogle penge af mig, sagde jeg. Hvad med at sidde og få en kop kaffe?

Vi stod lige ved en fortovskafe, cafe de Lyon. Vi satte os ved et bord og bestilte to expressoer med vand.

• Hvor var du på vej hen, spurgte jeg?

• Til stranden, svarede han. Jeg vil sove på stranden i nat. Jeg kunne jo ikke tage på hostel uden penge, de vil have betaling, når du tjekker ind.

• Du kan få en seng hos mig, sagde jeg. Eller sove på dit underlag i soveposen på min terrasse under stjernerne. Jeg bor på 7. etage.

Så vi gik til min lejlighed i den gamle bydel i Nice. Der er udover terrassen kun eet værelse plus et badeværelse. Køkken i et hjørne af stuen. Ikke meget plads, men dog en sofa og et par stole, fjernsyn, to senge og at arbejdsbord, der også tjener som spisebord, når man undtagelsesvist ikke spiser på terrassen.

Han trængte mest af alt til et brusebad, så jeg forsynede ham med et håndklæde. Bagefter sad vi på terrassen over en aperitif. Han havde ringet hjem og bedt sin mor overføre penge til min franske bankkonto og standse Visakortet. Jeg gav ham pengene forskudsvist i kontanter. Den aften tog jeg ham med ned på restaurant Safari på torvet. Det er en af de mindst dårlige turistfælder. Vi spiste en pizza hver og delte en flaske rødvin. Han havde en enorm appetit, kunne også klare en dessert. Bagefter så han helt glad ud.

• Jeg er mega glad for at have mødt dig, sagde han, da vi gik hjem.

Hjemme i lejligheden sad vi på terrassen og snakkede. Så bredte han sit skumgummiunderlag ud, tog tøjet af og kravlede ned i soveposen.

• Godnat, sagde han.

Han sov med det samme.

Vi spiste morgenmad på terrassen, og den dag legede vi turister i Nice. Jeg viste ham byen. Vi gik på museet for moderne kunst, og brugte især tid på den øverste etage, hvor der er en udstilling om Yves Klein, der stammer fra Nice. Vi spiste muslinger til frokost på havnen, sad udenfor under en markise, drak kold hvidvin. Bagefter sov vi til middag hjemme.

Sådan gik et par dage. Han fik en masse sol på stranden, hvor han kunne ligge i timevis. Så måtte jeg slippe ham. Han havde en aftale med nogle kammerater om at mødes i Milano og at tage videre til Rom sammen med dem. Efter sommerferien skal han læse på CBS.

Selamat, Zee Avi

Da bloggeren overvintrede på Bali sidste år, var der en stemme, som man hørte mange steder, på cafeer og i shops, næsten en lokal stemme, for bloggeren skriver om en pige fra Borneo, født 1986 i Sarawak, men også opvokset i Kuala Lumpur. Hun synger på engelsk, men blander af og til lidt malay ind i det, og det forstår man i Indonesien, for malay og Bahasa Indonesia er som dansk og svensk.Nu er han stødt på hende igen via et besøg på http://soundofdusk.blogspot.com, en meget smuk blog, som skrives af en ung dansker, der p.t. læser i England, Christian.

Navnet er Zee Avi (hun er født Izyan Alirahman), og hun har læst fashion design i London. Hun debuterede på YouTube – en ven lavede en video, som han oploadede til videokanalen. Og så gik det stærkt. Lige nu er Zee Avi på turne i USA. Hun kan høres på www.zeeavi.com. Her er en prøve på hendes tekster:

Semalam I call you, you tak answer
You kata you keluar pergi dinner
You kata you keluar dengan kawan you
But when I called Tommy he said it wasn’t true

So I drove my car pergi Damansara
Tommy kata maybe you tengok bola
Tapi bila i sampai, you tak ada
Lagilah i jadi gila!

So I called and called sampai you answer
You kata, ‘Sorry, sayang. Tadi tak dengar.
My phone was on silent, i was at the gym.”
Tapi latar belakang suara perempuan lain.

Sudahlah, sayang, I don’t believe you
I’ve always known that your words were never true
Why am I with you? I pun tak tahu
No wonderlah my friends pun tak suka

So I guess that’s the end of our story
Akhir kata she accepted his apology
Tapi last-last kita dapat tahu she was cheating too
With her ex-boyfriend’s best friend…
Tommy

Fra den ene jazzfestival til den anden

Rejste jo fra den københavnske jazzfestival og er nu havnet i endnu en jazzfestival i Nice. Også her stiller jazzbands sig op på improviserede steder overalt i byen. Her på Place de Justice, hvor ellers dommere, advokater og deres klienter færdes. Plus selvfølgelig turisterne, som nu får en ekstra oplevelse. Levende jazz. Cool.

Farver, farver, farver

Har en tur rundt i Nice med mange stoppesteder, gallerier, men sommeren sætter sit præg: Mange holder allerede ferie. Heldigvis kan turen udvides, for eksempel til et auktionseftersyn. Maison Boisgirard har 80 billeder af en næsten glemt, fransk maler til salg ved auktion på lørdag. Pierre Ambrogiani (1907-1985). Hans datter, madame Raymonde Ambrogiani har lavet en fin hjemmeside om ham. Han boede i Marseille og malede blandt andet sydfranske landskaber som her. Og brugte klare, stærke farver, således som den sydfranske sol opfordrer til det.

Og lige om hjørnet fra auktionshuset i Rue Gioffred0 til Rue Desire Niel i Atelier Soardi kan man finde et House of Colors. Det er den tyske kunstner Tilman, født 1959, som viser strukturer på grænsen mellem maleri, skulptur og arkitekter. Det er kasser. Malet i alverdens farver, i mange forskellige størrelser. En møbelsnedkers drøm i farver.

Atelier Soardi er et kunsthistorisk sted: Her malede Matisse. Han lejede ateliet i nogle år og malede bl.a. La Danse pour Barnes i lokalets fine nordlys.

Varmt? – Jo, tak, en kende

Heldigvis er der lidt vind. Ikke meget, men dog et forfriskende pust nu og da. Bor heldigvis på 7. etage, så her blæser det fint. Nede på stranden er der også luft.

Termometeret sidder på nordsiden og har ikke været ramt af solen, så det er et billede af temperaturen i skyggen nu klokken lidt efter 18.

Og vejrudsigten lover mere sommervejr. Det har ikke regnet i tre måneder i Nice, og der er ikke udsigt til regn foreløbig. De har 300 dages sol om året her på stedet.

Vil tjene penge på bycykler

Lige som København har Nice indført bycykler, men med den meget store forskel, at bycyklerne i Nice koster penge at bruge. Nice nye borgmester, som også er industriminister i den franske regering, Christian Estrosi, vil gøre Nice til en grøn by – og en model for alle andre byer! Men han har gjort regning uden byens administration, som straks har set en mulighed for et nyt forretningsområde. Brugerne skal nemlig svinge kreditkortet for at bruge cyklerne. Og det koster 1 – 2 euro per time eller 10 euro pr måned. Man kan få et velokort på www.velobleu.org mod at betale et depositum. Det siges, at bycyklerne i andre, franske byer er blevet pengemaskiner for kommunerne, så her har den sorte grådighed altså overtrumfet borgmesterens grønne drøm.

Kunsten i virkeligheden

I Nice kan man ikke kun glæde sig over de fantastiske udsigter over Middelhavet fra Promenaden – man kan nu også se disse vuer gennem en kunstners øjne. Byen har nemlig opstillet billeder med lokale motiver langs Promenaden – Her er det Raoul Dufys La Baie des Anges en Nice (1927), for neden Tempete a Rauba Capeur (1848) af Joseph Fricero. I begge tilfælde er det akvareller, der er malet præcis fra det sted, hvor billedet nu står.

Dufy – en såkaldt fauvist – tilbragte megen tid i Nice, og Fricero (1807-70) blev både født og døde i Nice, hvor man har opkaldt en gade efter ham. Han var gift med en datter af den russiske tsar. Begge billeder hænger nu på lokale museer i Nice.

Brandmænd med is

Brandmændene på en af de københavnske brandstationer har et sommerligt aftenritual: De kører en tur med brandbilerne og spiser is i Nyhavn. De frekventerer isboden i kælderen på hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade. Brandbilerne parkeres i Nyhavn. Hyggeligt.