Jalan Raya Kerobokan 101

Det skal ikke være en hemmelighed, at det er vildt dejligt at have egen swimming pool. Om morgenen går man lige fra sengen til poolen, i løbet af dagen hopper man i mange gange, og man afslutter dagen med en svømmer i mørke og stilhed ved sengetid. To store buske taber blomster ned i poolen, så man svømmer mellem røde og gule blomster.

Adressen er Jalan Kerobokan 101, tredje hus, 200 meter fra gaden, Gaden er meget befærdet, trafikken er frygtelig, luftforureningen og støjen også. Det er utroligt så mange motorcykler, der er her på Bali. Motorcyklen er tilsyneladende det foretrukne befordringsmiddel i Sydøstasien, nok fordi den offentlige transport er ikke-eksisterende. Trafikken starter tidligt. Det samme gør naboens høns. Trafikken løjer af efter morgenmylderet, og hønsene går tidligt til ro, så aftenerne er perfekte. Støjen om morgenen og i løbet af dagen må man så veje op mod et rigtig godt hus med pool til en yderst rimelig husleje. Nobody is perfect! Og der er kun 5 minutter til stranden. Gaden er i øvrigt fyldt med spændende forretninger, cafeer og restauranter. Mødte en dansk-græker fra Odense, der har en stor butik midt i gaden. Han gav straks 50% rabat! Købte tekande og firkantede, sorte tallerkener. Hans far taler også dansk og har en græsk restaurant – og fire danske ekskoner.

Husets ejer, Adi og hans meget søde kone har forretning ud mod gaden. De bor selv i det fjerde hus med deres to halvstore drenge. Et familiemedlem, Wayan, gør rent hver morgen, vasker op, fejer, vasker gulv, støver af, fjerner affald, renser poolen. Han tager sig også af vasketøj. Soveværelset er på en høj 1. sal med en enormt bred himmelseng og en flot udsigt over kvarterets tage. Stue og soveværele har air condition. Der er to badeværelser med kæmpe badekar, et udendørs køkken og en indendørs dagligstue, hvor fjernsynet står – kun med indonesiske kanaler. Men den meste tid tilbringes på terrassen ved poolen til lyd af plaskende vand, i sofaen, lænestolen – alt af bambus – eller ved det nye, grønne spisebord med behagelige armstole, bord og stole indkøbt forleden i Carrefour, det franske supermarked, der har to forretninger på Bali.

Naboen ude i gaden til venstre er en restaurant, som meget gerne leverer mad ud af huset til yderst rimelige priser og med god kvalitet. De har ikke menukort, men en slags buffet. Man bestiller ved at pege og får maden bragt kort tid efter. Livet kan næsten ikke blive lettere.

Religionens ø

Religionen er overalt på Bali. Her tales om hinduismen, som 90% af øens befolkning bekender sig til. Det er en religion med mange guder, som allesammen skal gøres tilfredse gennem ceremonier, ofre og bønner. Man tager traditionelt tøj på, når man skal deltage i ceremonier, ofre eller bede, og man holder fri fra arbejde og andre forpligtelser for at kunne tjene guderne. Overalt på øen ser man templer og troende hinduer i processioner på vej til ceremonier. Her et lille selskab truffet ved en andagt i et tempel. Præsten leder andagten, kvinderne beder.

Det grønne billede

Bloggeren har midlertidigt forladt Ubud. Hvad er mere passende end at sige farvel med et grønt billede af en nyligt tilplantet rismark. Grønt er der overalt omkring Ubud. Det er så godt for øjnene!

En mobil restaurant

Den mobile restaurant her er svaret på pølsevognen: Her sælges bakso! Det er mel- og kødboller, tilberedt i det tohjulede køkken og serveret i kræmmerhuse. Der er i tusindvis af sådanne mobile spisesteder i Indonesien. Og masser af mennesker er afhængige af dem, for de leverer den daglige kost. Ofte parkeres de ved arbejdspladser, hvor man så kan hente frokosten.

Et rigtig dejligt sted

To floder løber gennem Ubud, som i virkeligheden er en sammenvoksning af en række landsbyer. Floderne er en del af livet i Ubud: Man fisker i dem, vasker tøj i dem, svømmer i dem. Med et indonesisk ord: Floden er en mandi – eller rettere: En hel række mandier. Badeværelser med mange funktioner.

Detteher er en mandi i Nyah Kuning i Ubud, et rigtig dejligt sted. Der kommer folk om morgenen og sidst på eftermiddagen, midt på dagen er her stille. Man kan have en rigtig hyggelig stund med fødderne eller mere i det kolde, hastigt strømmende vand. Drengen på billedet ville vise sin nye hundehvalp floden.

Gæs i Ubud(3)

Alle husholdninger i Bali af hinduistisk observans – og det er de fleste – ofrer til guderne hver dag. Husets kvinder fletter små kurve, hvori ofringerne placeres. Det er blomster, frugter, småmønter, rester fra sidste måltid. Gæssene i Ubud elsker at snage i ofringerne. Tit er der noget spiseligtl Her er et særlig godt offersted, et sted hvor tre veje støder sammen. Mange lægger ofre her. Gæssene forsyner sig.

Det kreative Bali

Skrev forleden, at balineserne er meget kreative mennesker. Her er endnu et eksempel: Den unge fyr på billedet har et galleri, som han selv leverer billeder til. Han er selv et omvandrende maleri, for han har en stor tatovering på ryggen.

Gæs i Ubud(2)

Efter at gæssene blev afvist i skønhedssalonen, frister de nu en kummerlog tilværelse i Ubuds gader, bestandigt udsat for trafikkens farer. Heldigvis omfattes gæs med respekt. Det er noget, man spiser ved særlige lejligheder. Så trafikken tager hensyn til de omvandrende festmåltider.

Vandfarve på museum

Maleri med vandfarver lever i bedste velgående i Asien. Der findes ligefrem en Asian Water Colour Confederation. Et af medlemmer er Indonesian Water Colour Society, som i weekenden åbnede en udstilling på Museum Neka i Ubud. Her udstiller 29 malere deres arbejder, halvdelen fra Indonesian, halvdelen fra resten af Asien.
Der er en solid tradition for at arbejde med vandfarve på Bali. Ved åbningen beklagede museets grundlægger, Neka, at vandfarvemaleriet er blevet marginaliseret, og han udtrykte  håb om, at udstillingen vil demonstrere, hvor levende vandfarven i virkeligheden er.
Museum Neka er et fund. Neka donerede sin kunstsamling til museet, og det viser kronologisk maleriets udvikling på Bali fra det traditionelle til det moderne. Det er – som det blev sagt ved åbningen – en fest for øjet.
Billedet ovenfor hedder Dua Gardis Usai Sembahyang (80 * 65 cm), malet af den Bali-baserede Huang Fong.

Gæssene i Ubud(1)

Gæssene ville meget gerne aflægge skønhedssalonen et besøg, men ak, de blev afvist ved døren. Nu må de klare sig, som de er, au naturel.