Jeg er Per Ekelund

Dagbog – fra Nyhavn, Nice og Bali

Sofaen tager magten

I bloggerhulen har sofaen taget magten. Hvor bloggeren før sad anstændigt parkeret ved sit skrivebord, i den højryggede skrivebordsstol, ved computeren, slænger han sig nu i sofaen. Hvorledes går det til? Et nyt legetøj! En minicomputer, en Asus Eee 901, sortlakeret som et flygel, men lille som en bog. Vægt cirka et kilo. Den kan haves i skødet. Og da den går trådløst på nettet, kan den håndteres alle steder. Det opfordrer til lange sesssioner i sengen om morgenen og ellers på sofaen.

Den er udstyret med Windows XP, en masse hukommelse, et batteri til fem timer, og den har straks fået en følgesvend, en superlille mus fra Tiger til en halvtredser. Og så læser den de små SD-kort, så fotos fra fotoapparatet straks kan ses på skærmen. Et vidunder. Og endda til en overkommelig pris.

oktober 8, 2008 - Skrevet af nyhavn | Uncategorized | | Endnu ingen kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar