Selamat pagi

Bloggeren er så småt ved at forberede vinteren, som han agter at tilbringe på en tropeø. Blandt de mere seriøse forberedelser er en genopfriskning af det lokale sprog, Bahasa Indonesia, som han langtfra behersker, men som det er godt at kunne noget af til dagligt brug udenfor turistområderne. Det er i realiteten et gammelt malayisk sprog. Det tales også i Malaysia og i Singapore. Det blev indført, da det hollandske kolonirige – Ned Indie – brød sammen efter den japanske besættelse under 2. verdenskrig. Hollænderne troede, at de kunne komme tilbage som koloniherrer, men de blev sat på porten efter en kort frihedskrig og pres fra det dengang nystiftede FN. Den nye republik skulle så have et fælles sprog – folk taler mere end 100 lokale sprog – og så blev man enige om Bahasa. Det var nok en fejl, engelsk havde været langt bedre som fælles sprog.

Det er bloggerens første ikke-europæiske sprog. Det er ret let: Meget lidt grammatik – ingen køn, ingen bøjninger, intet ental/flertal. Dreng hedder for eksempel laki, og er der flere af dem, siger man bare laki-laki. Det sværeste er, at man kan gøre udsagnsord til tillægs- og navneord ved at tilføje et præfix, for eksempel mem.

Overskriften betyder god morgen.