Efter stormen

Kilometerlange, kridhvide strande, kranset af vajende palmer. Det er det almindelige billede af tropeøen Bali. Men efter vinterstormene er glasbilledet forsvundet: Nu skæmmes strandene af affald, som blev skyllet ind på strandene under stormen. Træ – meget bygningsaffald – og plastik i alle afskygninger. Husholdningsaffald i plastikposer, som er kastet i floderne. Meget ulækkert. Og det gør strandpromenade vanskelig.

Snak ved ceremonien (2)

Formålet med religiøse ceremonier på Bali er selvfølgelig at dyrke det religiøse – i denne sammenhæng hinduismen. Men religiøse ceremonier har også en vigtig, social funktion: At bringe folk og familier sammen, at knytte og forny bekendt- og venskaber. Her har nogle verdenserfarne, lidt ældre kvinder funder et fredeligt hjørne, hvor de kan opdatere hinanden.

Til gudernes ære

Religion spiller en meget stor rolle på Bali. Langt størstedelen af befolkningen er hinduer, og hindu-religionen har en meget stor magt over sjælene. Den dyrkes ikke blot individuelt, for eksempel ved daglige ofre og tro på guder og djævle, men også i fællesskab ved store og små ceremonier, som også tjener vigtige, sociale formål, for eksempel at holde sammen på familiefællesskaber.

Det er tit overraskende at konstatere, at selv højtuddannede balinesere dyrker, hvad vestlige iagttagere ville kalde overtro: Tro på guder af mange slags, djævle og sjælevandring. Spørg en balinesiske advokat, om han tror på djævle. Svaret er nok ja, og det er ikke bare modparten, han tænker på. Spørg din nabo, hvorfor han tolererer de vilde, uhumske hunde, som terroriserer nabolaget med gøen hele natten, så nattesøvnen ødelægges – og han vil svare, at hundene måske er sjælevandrende forfædre.

Denne tro har tit betydning for den enkeltes valg i livsvigtige sammenhæng. For eksempel gifter man sig først, når man har råd til at gennemføre en meget dyr, traditionel ceremoni. Og man afviger ikke fra de normer, som det traditionelle samfund lever efter. Afvigelser betragtes som tabu. Og der er en meget lille margin for tolerance.

Her er billeder fra en families ceremoni i templet Pura Petitenget ved Seminyak i det sydlige Bali, tæt ved stranden. Der var mere end 100 deltagere, alle fra den samme familie, som har hjemme i Legian, tæt ved templet. Den aktuelle anledning var nogle småbørns fødselsdage, som gerne markeres med ceremonier. To præster deltog. Formålet er at formilde guderne, så de små børn får en let gang på jorden. Det er også en social begivenhed, for her kommer folk sammen, som er i familie, og som her kan dyrke fællesskabet ved en fælles aktivitet og deltage i opdatering af hver enkelts status. En levende Facebook!

Deltagerne ifører sig traditionelt hindutøj, sarong for både mænd og kvinder (mændene har som regel lange bukser på under sarongen), foretrukken tekstilfarve er hvid, som guderne vistnok er mest glade for. De yngre kvinder har brugt megen tid på make up og hår. Der drikkes vand og saftevand, ikke alkohol.

En snak ved ceremonien

- Det er jo ikke så tit, vi unge piger kommer sammen, så når det endelig sker, må vi have os en ordentlig snak. Og det får de. De sidder i udkanten af en stor ceremoni ved templet i Petitenget på Bali, og her har de fundet et sted, hvor de kan lade snakken gå. Og det gør den.

Advarsel mod tsunami

Det er ikke en konkret tsunami, som skiltet advarer mod. Det fortæller blot, at man nu bevæger sig ind i et område, hvor der kan være tsunamier. Stranden vender ud mod hav, hvor der regelmæssigt opstår undervandskælv, som kan udløse tsunami.

Bølgerne går højt ind over stranden i disse dage. En vinterstorm sender voldsomme vinde ind over Bali. Havet er oprørt, og promenade på stranden kan være vanskelig.

31 grader uden sol

Termometeret nåede op på 31 grader i dag, og det en dag uden nævneværdig sol. En kraftig vind blæser, og står man i den, mærker man kraftige, varme vinde, lidt som om blæsten kom fra en kæmpe hårtørrer. Ingen regn. Første dag i en uge uden regn. Vandet i poolen er koldt. Lige noget for en vinterbader, måske 23 grader. Har døbt poolen “Det kolde gys”, ihukommende Helgoland en vinterdag.

Glade piger på motorcykel

Man kan undgå to trafiklys og tre til fire steder med totalt trafikkaos, hvis man vælger at køre ad en lille jordvej mellem rismarker fra Changgu til Kerobokan. Det valg har pigerne her truffet, så de kører glade ad den dårlige, hullede vej. Kørekort? Hvem spørger om det. De tager nok kørekort, når de bliver gamle nok til at få det.

Regn, regn, regn

Det regner. Så husk paraplyen. Og plastiktøjet, hvis man kører på motorcykel. Nogle veje er ufremkommelige, andre giver bare våde fødder og sprøjt fra biler og motorcykler.

Hjem til Bali efter skibsforlis

Et balinesisk besætningsmedlem fra det forliste, italienske krydstogtsskib, Putu Widiana, er vendt hjem til Bali efter at have overlevet forliset. Han blev evakueret fra skibet sammen med andre besætningsmedlemmer. Han mistede alle sine ejendele ved forliset og kom hjem til Bali med et midlertidigt pas. Her mødes han med sin hustru, datter og mor i Denpasar lufthavn. Mange unge balinesere tager jobs på krydstogtsskibe. Lønnen er betydeligt bedre end balinesiske lønninger, ofte 5-800 USD pr måned plus frit ophold. Der er agenter for rederierne på Bali, og de formidler de tidsbegrænsede ansættelser. Foto: Agung Parameswara, The Jakarta Post.

Det kinesiske nytår er rødt

Det kinesiske nytår er en stor ting i Fjernøsten – livlig rejseaktivitet og forberedelse af festligheder, herunder fyrværkeri og illumination. Til det sidste hører røde lamper, som her produceres i et værksted i Kerobokan på Bali – et sted, hvor der er en kinesisk koloni og mange kinesiske turister. Faktisk stiger antallet af kinesiske turister hele tiden i takt med den kinesiske middelklasses øgede velstand. Lamperne skal være røde, og de skal være klar til mandag, der er nytårsdagen i Imlek, som nytåret hedder her på stedet. Det nye år hedder dragens år.